Voksen barn af alkoholiker

Er du over 36 år og vokset op i et hjem med alkohol eller stofproblemer kan du komme på en workshop/kursus. Vi vil igennem oplæg, dialog og øvelser snakke om hvad det vil sige at være vokset op i et hjem med alkoholproblemer, hvordan har det påvirket dig? og hvad er det for problemer du tumler med i dag, som kan have relation til din opvækst? Når jeg holder foredrag om emnet er der mange der overraskes over at de problemer de har i dag, kan relateres til at de er vokset op i et hjem med alkohol og stof problemer.

Hvis du er 35 år eller derunder vil jeg anbefale dig at gå i TUBA. Se mere på www.tuba.dk

Workshops vil som regel foregå over 2 lørdage a’ 3 timer.

Der vil altid være max. 6 personer og min. 3 personer

 

Selvværd

Selvværds-workshoppen er for alle der har et ønske om højne deres selvværd. Under oplæg, dialog og øvelser vil vi arbejde med hvordan dit lave selvværd er opstået og hvad du selv kan gøre for at forbedre det.

Man kan selvfølgelig også gå i terapi for at arbejde med sit selvværd, men det at sidde sammen med andre med den samme problematik har en positiv effekt. Det at høre andre fortælle om hvordan de oplever og lever med deres lave selvværd og genkendelsen i dette kan gøre følelsen af ensomhed mindre.

Overvægt

Jeg har lavet denne overskrift for at vække din interesse :-)

Denne workshop vil nemlig på ingen måde handle om mad, vægttab, træning eller kalorier - i stedet vil vi udforske hvad der ligger bag de overflødige kilo, altså den psykiske/mentale del.